Danske sportsforeninger har en lang tradition i Danmark og har de seneste århundrede haft en vigtig plads i danskernes hjerter. Sportsforeninger har stået for at præge mange generationer af unge til konkurrenceånd, at være gode holdspillere og at have disciplin.
Sport er et begreb, der ofte forbindes med konkurrence og de første sportskonkurrencer i Danmark fandt sted i slutningen af 1800 tallet. Siden har de fleste af os på et tidspunkt i vores liv været medlem af en sportsforening.
Efter engelsk forbillede
Da sporten kommer til Danmark, er det fordi, vi er stærkt inspireret af de friluftsaktiviteter, som vi ser og hører om fra den engelske adel. Det var nemlig kun adelen, der havde tid til at dyrke sport i begyndelsen af 1800 tallet. Menigmand havde på det tidspunkt ingen fritid.
Med tiden er det dog ikke kun de velstillede, der dyrker sport. Det spreder sig til det bedre borgerskab, hvorefter det også bliver populært blandt arbejderklassen. Da arbejderklassen får øjnene op for sporten og konkurrence momentet, så dannes de første sportsforeninger. I Danmark bliver de første sportsforeninger dannet i den sidste halvdel af 1800 tallet.
Fritidsloven
I 1968 bliver fritidsloven vedtaget af den danske regering og det er godt nyt for sportsforeningerne. Nu hvor fritid er blevet en menneskeret, så får sportsforeningerne pludselig mulighed for at søge kommunale midler. Det betyder også, at der i årene efter bygges mange sportshaller, også i mindre byer.
Fritidsloven har dog været udsat for en del kritik og i 1990 bliver den opløst af folketinget. Det har den betydning for sportsforeningerne, at de ikke længere er selvskrevet penge fra kommunerne. Det har givet sportsforeningerne hårdere kår og i dag er en stor del af sportsforeningerne meget afhængig af offentlig støtte.
En stor del af den offentlige støtte kommer gennem overskuddet fra tips og lotto.